Sommerferien 2020 er lige rundt om hjørnet

…og den er, som altid, lidt anderledes end vi ville ønske – men den er som vi har brug for, sådan at vi alle får nogle gode uger. Jer der har fulgt med længe ved, at vi for nogle år siden besluttede at Mille skulle i aflastning i en uge i sommerferien. Det var et svært valg at tage og det hiver i hjertet, når vi tager ud i det blå i den uge – uden Mille. Det første døgns tid er altid, med lidt dårlig samvittighed og tristhed over, at vi ikke alle 5 kan tage ud på opdagelse i hele vores sommerferie – sammen som en “rigtig familie”.

Men jeg har fundet ud af, at der er flere måder at være en “rigtig familie” på – vi har fundet en måde, der fungere for os – måske ser den anderledes ud næste år – måske gør den ikke og efter de første 24 timer begynder jeg, at slappe mere af i vores beslutning og herefter nyder jeg de næste 6 dage.

7 dage hvor vi er mere fri, til at gøre hvad vi vil. Dage på drengenes præmisser, uden lyd, uden medicin, uden bleskift, uden kørestolsvenlige indgange. Vi skal ikke tænke på, hvor nærmeste sygehus er – hvor hurtigt ambulancen kan nå frem. Dage hvor vi ikke er afhængige af ret meget – dage hvor drengene har Jesper og jeg 110 procent. Vi slapper af på en helt anden måde og vi nyder det. Det giver vi os lov til, for vi ved at Mille er i de bedste hænder. Vi ved at hun er tryg og tilpas i kendte omgivelser. Vi ved at de kan hjælpe hende, hvis epilepsien får overtaget og vi ved, at vi altid må ringe og høre hvordan hun har det.

Sverige 2019

Efter den første uge, har vi 14 dage sammen – alle 5 og med hjælpere på nogle dage. Vi får ikke flere timers hjemmepassere selvom Mille er hjemme på fuld tid, så her mærker vi også, at sommerferie ikke er ferie, som for de fleste andre. Milles handicap, epilepsi og andre udfordringer holder ikke pause i sommerferien – så der er vi på. Det er også en af grundene til, at vi har valgt som vi har.

14 dage med Mille og 7 dage uden Mille – det er nødvendigt – for os.

Vi har talt om, om vi måske skal ændre det til 11 dage med Mille og 10 dage uden Mille. Det er næste skridt. Vi ved ikke hvornår vi tager det.

I den sidste uge af vores ferie, skal vi alle til Lolland og bo hos Jespers moster og onkel. Det har vi været i mange år og for os, er det sommer! De har god plads til os alle og vi har nogle gode dage sammen, hvor vi også besøger børnenes oldemor, der flyttede til Lolland for nogle år siden. Det er rart at vi alle kan tage afsted og jeg føler at vi på denne måde også giver Mille mulighed for, at komme lidt hjemmefra – på sommerferie.

Lolland 2019

Vi har lavet nogle skønne aftaler med venner og familie, så jeg er sikker på, at ugerne bliver gode. Jeg ved at de også kommer til, at kræve noget særligt af os alle og jeg ved, at når ferien er slut, så har jeg brug for at slappe lidt ekstra af.

Jeg ville ønske, at jeg kunne gå på sommerferie (eller alle ferier, weekender eller helligdage for den sags skyld) som jeg gjorde engang. Med den der helt særlige følelse af, at have fri – ægte feriefri. Sådan har det desværre ikke være for mig længe – for mit job (fuld tabt arbejdsfortjeneste) indebærer ikke ferie eller fridage, med mindre Mille ikke er hjemme. Det er svært.

Vi skal alle finde vores vej i at være en familie med særlige behov – vi har fundet en der virker for os lige nu. Vi glæder os over det vi kan og de valg, som gør, at vi alle kan have gode oplevelser og komme lidt ned i gear. Efter ferien venter klasseskift for Mille, samt medicin udtrapning og optrapning i nyt præparat, 5 klasse for Andreas og storegruppen for Mads. Det bliver spændende – det hele.

Nu skal vi lige igennem de næste 7 dages efterårsvejr og så kommer solen!

Rigtig dejlig sommer til Jer alle!

K HandiMor / Susanne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen